6 Gode grunde til at tage på vandretur

Jeg elsker at tage på vandretur, både længere ture med fuld oppakning på ryggen, eller bare en kortere tur i nabolaget er jeg helt vild med. Jeg har her samlet 6 gode grunde til at spænde vandrestøvlerne og tage ud 🙂

  1. Frisk luft: Frisk luft er sundt. Frisk luft gør det muligt for dig, at tage dybere og længere vejrtrækninger, hvilket gør, at der bliver sendt mere ilt rundt i kroppen. Det siges at en lille gåtur på 30 min styrker fordøjelsen og stabiliserer blodsukkerbalancen, hvilket vil føre til mere energi og overskud efterfølgende.
  2. Motion: Vores kroppe er slet ikke beregnet til at sidde ned hele tiden, det er sundt for vores kroppe at være i bevægelse. Og den nemmeste måde at få rørt kroppen er at gå en tur. Det behøver ikke være en længere vandretur. En tur i den nærmeste park, eller en tur ned igennem byens hyggelige gader er bestemt bedre end ingenting!
  3. Lev primitivt: Lev primitivt og sæt mere pris på alt du ejer når du kommer hjem. På længere ture hvor alt er primitivt med telt, sovepose og frysetørret mad, så lære man altså bare at sætte pris på sine ting når man kommer hjem.
  4. Stilheden: På vandreturene er der ikke noget, som du skal tage stilling til, andet end at beslutte hvor langt du vil gå, og hvor du vil hen. Du kan glemme hverdagens stress for en stund. Den friske luft og stilheden kan måske få dig til, at se nogle ting klarere. Det er især på mine ture ud i nature, at jeg reflektere over mit eget liv.
  5. Du bliver glad i låget: Du bliver ikke lalleglad, men det at gå og bevæge sig sætter bare nogle ting i gang i hjernen. Naturen har faktisk en positiv effekt på dit humør. I ihvertfald i følge en   undersøgelse som jeg har læst. I den undersøgelse meldte 86 procent af de deltagende kvinder, at deres humør var bedret, efter de havde opholdt sig i naturen. En anden undersøgelse sammenlignede folk, der gik en time lang tur i en park, med andre der gik et indkøbscenter. Det viste sig, at 90 procent af dem der gik i parken oplevede en højere grad af selvtillid efterfølgende, mens 71 procent følte sig mindre deprimeret. En af forklaringerne kan være solskin. I hvert fald finder man en højere dosis af “lykkestoffet” serotonin i hjernen i den lyse del af året. – En tur ud i naturen, hjælper altid på mit humør 🙂
  6. Vandring er for alle: Der er ingen alders begrænsning på vandreture/ferier. Alder, sygdom i knæ og hofter, eller fordi man generelt ikke føler sig sikker på benene, betyder, at man ikke skal være fikseret, på at nå et bestemt antal skridt om dagen. Alt tæller med, så det er aldrig for sent.

Hvis du føler dig inspireret til at komme ud og vandre, så kunne kan du jo allerede spænde vandrestøvlerne imorgen – Det er ret godt efter alle juledagene, med lidt for meget lækkert mad 🙂

Rigtig glædelig bagjul og godt nytår.

   

/ Bettina Bøjstrup

Turist i eget land – Julestræfældning

Attrupgaard jultræer – Et virkelig hyggeligt sted at fælde sit juletræ!

Hos Attrupgaard i Nordjylland kan der fældes førsteklasses Normann juletræer i forskellige størrelser. Juletræerne er formklippet og fremstår derfor meget flotte og fyldige. Træerne fås i forskellige priser alt efter størrelse på træet. Der fås træer i alle størrelser, fra rigtig store til små søde. Juletræerne kan nettes uden ekstra omkostning

Skal du lave juledekorationer kan pyntegrønt også købes.

 

Der er altså bare noget hyggeligt over at fælde sit eget juletræ! Jeg ved godt at E og jeg virkelig er tidligt ude med indkøb af juletræ i år. Men imorgen tager jeg til Afrika, og jeg ville altså ikke gå glip af juletræsfældning. Og så har jeg altså altid haft en lille drøm om at fælde et juletræ og smide det op på taget af vores bil – det skete idag.

Skal du ud og fælde et juletræ, så husk en god sav, varmt tøj og evt. et termokrus med varm kakao 😀

/Bettina Bøjstrup

 

 

 

Turist i eget land – Glamping

Hvad betyder glamping? Glamping er en kombination af camping og glamour, med et snert af friluftliv.

Men hvad er glamping så? Jo, nu skal du høre. Glamping er for dig, der elsker udeliv, men alligevel ikke vil gå på kompromis med komforten. Det henvender sig til dig, der ikke orker at slå telt op, sove i sovepose, ligge på en flad luftmadras, og bøvle med et bål der ikke vil starte.  Glamping er friluftsliv på den lækre måde, du kan udforske naturen om dagen, og derefter vende hjem til din glamping hytte eller glamping telt om aftenen. Det er meget forskelligt, hvad du overnatter i, når du tager på glamping. Det kan være alt fra luksustelte til tipier og hytter i trætoppene, men det gennemgående tema er, at du er helt tæt på naturen uden, at du behøver at gå på kompromis med komforten.

Jeg er vild med friluftsliv. Jeg elsker at sove i mit telt, og lave mad på min jetboiler. Men nu skulle det her glamping altså prøves af. Jeg fandt en hyggelig campingplads på Sydfyn, som tilbyder glamping i deres såkaldte kufferthytter. Den 5 stjernet campingpladsen hedder: Bøsøre Strand Feriepark  Se mere her: https://www.bosore.dk/

Campingpladsen ligger i naturskønne omgivelser. I kufferthytterne er der et tekøkken, lille ovn, køkkengrej, service, elkedel og køleskab. Og et hyggeligt soveværelse. Dog er der ikke rindende vand og toilet i hytten. Det er med til at holde det lidt primitivt, og det er jeg vild med! Jeg er vild med glamping! Og jeg kommer helt sikkert til at dyrke det mere.

Hvis du er til almindelig campingferie, så er Bøsøre Strand Feriepark altså en helt fantastisk campingplads, og et besøg værd! Især for børn er der mange aktiviteter. Der er minigolf, badeland og forskellige aktiviteter alt efter årstiden. Da vi var der, var der halloween, og der var mulighed for at male glas, og masker. Der var en lækker halloween buffet, i den hyggelige eventyrlige restaurant.

Håber du nyder efteråret! 🙂

Bettina Bøjstrup

Roadtrip rundt i Europa del 3 – Højdepunkter i Italien

Italien betyder ” la dolce vita”. Italien betyder pizza. Og pasta. Og vin. Og oliven og ost. Italien betyder romerske monumenter, maleriske byer med smalle romantiske gader og små lokale butikker. Det var i ihvertfald mine fordomme om landet, inden jeg for første gang besøgte det i sommers. Og alle mine fordomme blev bekræftet! Italien var målet med vores roadtrip. Vi ville ned og vandre i Dolomitterne.  Vores gamle t3’er blev virkelig sat på prøve i bjergene. Jeg ser egentlig Italien som et ok camper venligt land. Flere steder var der parkeringspladser hvor det var tilladt at overnatte i sin camper, med tilhørende toiletter. Vi gav ca. 10 euro for at overnatte på sådan en plads. Nedenunder er højdepunkterne fra Italien ridset op. Billedet nedenunder er fra en bjerglandsby i Sydtyrol.

Val Gardena: Val Gardena er en dal i Norditalien i Dolomitterne i Sydtyrol. Det var hovedsageligt i den dal vi kørte rundt, og var på vandreture. Det er bedst kendt som et område med skiløb og klatring. Men udover det, findes der nogle helt fantastiske vandreture. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at det er noget af det smukkeste natur jeg har oplevet! Der er så mange smukke vandreruter, der fører op til de smukkeste bjerge, og udsigten fra toppene er fantastisk – hvis der vel og mærket er klart vejr 🙂 Lige som i Schweiz er det muligt at tage lifte op til nogle af toppene.

Seceda: Rå sten på den ene side, og grønt og frodigt på den anden. Helt ubeskriveligt smukt! Bjerget er 2.519 m over havets overflade. Det er den smukkeste tur på vej op ad bjerget. Uanset om du tager lift eller går turen op. Det er nødvendigt med klatreudstyr, hvis du skal helt ud på toppen.

Sassolungo: Det højeste bjerg i  Dolomitterne i Sydtyrol. Det er 3.181 m over havets overflade. Også her er det muligt at tage en lift eller vandre op. Men igen, skal du helt på toppen, så er klatreudstyr nødvendigt. Halvvejs op til toppen, ligger der en hyggelig lille café hvor det er muligt at købe en kaffe og kage.

Cinque Torri:  Er en lille klippeformation. Det  er ubeskriveligt smukt, det var ikke muligt for mig, at tage billeder af hvor storslået det egentlig ser ud  i virkeligheden. Også her til kan du tage en lift. Det er også muligt at gå, fra parkeringpladsen er der 2,5 km op til Cinque Torri. Ved Cinque Torri er der også historie fra 1. verdenskrig. Det er muligt at se gamle skyttegrave.

Er du vild med at vandre så er Valgardena helt sikkert et besøg værd! Næste del, bliver den sidste, og kommer til at handle om højdepunktern i Østrig.

Har du selv været på vandretur i Italien? Hvis ja, hvor har du været? Kommenter gerne i kommentarfeltet.

Tak fordi du læse med.

Bettina Bøjstrup

Roadtrip rundt i Europa del 2 – Højdepunkter i Schweiz

Schweiz

Vores oplevelse af Schweiz er, at det ikke er et vildt vanlife venligt land. De har ikke parkeringspladser hvor det er lovligt at sove i sin autocamper. I hvertfald ikke i det område hvor vi opholdt os. Derfor sov vi på Campingplads de tre nætter hvor vi sov i Schweiz.  Hvilket også var ok, så havde vi adgang til rene toilletter, bad og vi havde mulighed for at vaske tøj. Vi var i området ved Interlaken. Et virkelig smukt område, med flotte søer og imponerende bjerge     

Interlaken er en by i kantonen Bern i Schweiz. Interlaken ligger mellem søerne Brienzersee mod øst og Thunersee mod vest.  Der er så mange ting at opleve i Interlaken. Der er så mange bjerge der kan bestiges, så mange vandreture at gå, og det er smukt uanset hvor du kigger hen.  Mange af bjergene ved Interlaken er ikke til at bestige uden klatre udstyr, men det er muligt at komme til toppen med lifte. Det betyder også at du sagtens kan komme på toppen af de højeste bjerge, selv hvis du er i dårlig form. Det betyder så også at området er meget turistet. Men det ændre ikke på den smukke udsigt der er oppe fra nogle af bjergene.

Harder Kulm: Her har vi besteget Harder Kulm. Et bjerg der er 1,322 m over havets overflade. Det var muligt at gå hele vejen til toppen, det var dog også muligt at tage en lift op. E og jeg valgte at gå, på vej op mødte vi kun få som også havde valgt at tage gåturen op. Da vi endelig kom op på toppen, så vrimlede det med mennesker, som havde taget liften op. Det var lidt specielt og stå der vores sit svedige tøj, fordi vi havde kæmpet os op ad bjerget, ved siden af kvinder i fine kjoler og mænd i skjorter. Vi er enige om at udsigten fra Toppen var fantastik smuk, men det ødelagde lidt den autentiske stemning, at stedet var proppet med turister som havde taget en lift op.

Lake Oeschinensee: Oeschinen-søen er en sø i Berner Oberland, Schweiz, 4 kilometer øst for Kandersteg i Oeschinen-dalen. Det er en hård men overkommelig vandretur ud op til søen, det tager ca. 2 timer at vandre op til stenen fra Kandersteg. Men igen, er det muligt at tage lifte noget af ruten. Det er den smukkeste sø! På vej ud til søen, går der både geder og køer frit rundt. Det er også muligt at bade i søen. Leje en lille ro båd kan man også.

 

Første dag vi vandrede op til søen, var udsigten ikke særlig god. Vi kunne ikke engang se, at der var en sø. Der var så tåget, at vi ikke kunne se en meter frem. Nedestående billede viser meget godt hvordan det var. Derfor er det altså vigtigt altid at tjekke vejrudsigten! Vi forsøgte igen dagen efter. Der var skyfrit og fuld sol, de bedste betingelser for at man rigtig kan se de smukke omgivelserne!

Aare Gorge: En kløft nær Meiringen i Berner Oberland, Schweiz. Gennem kløften løber floden Aare på dens vej fra Grimsel-passet til Brienzer-søen. Kløften er ca. 1.6 km lang. Vi afsatte 3 timer til at gå i kløften. Virkelig et imponerende sted!

Er der noget med specifik du gerne vil vide fra vores tur til Schweiz, så skriv gerne en kommentar!

Læs med næste gang, hvor 3. del handler om højdepunkterne fra Italien 🙂

Bettina Bøjstrup